Baad567

ENTUSIASMEN FOR SEJLSPORT BRÆNDER STADIG PORTRÆT AF HENRIK SØDERLUND

TEKST & FOTO HENRIK HANSEN

P ensionsalderen har indhentet sejldesig- neren, rorsmanden og taktikeren Henrik Søderlund, der stadig er en dybt passio- neret sejlsportsmand efter en lang karriere i international sejlsport. Her har han sejlet i overhalingsbanen og vundet verdensmester- skaber med andres både. Nu har han genfun- det glæden ved at sejle og satse i egne både, nemlig Knarr og J/70, hvor han har vundet DM i begge klasser.

og blev fører i 1966 i Rungsted Kyst Sejlklub. Klubben havde dengang også to Trapez Mini joller som Henrik Søderlund benyttede flittigt sammen med skolekammeraten Niels Gylling Mortensen og vandt det uofficielle DM i klassen i 1968. Efter Optimistjollen skiftede Henrik Søderlund til Trapez Junior jollen. Trapez Junior var en af fem versioner af jollen, der alle havde helt samme skrog, men hver deres rig. Junior-udgaven var den eneste version, der overlevede mere end et par sæsoner. Trapez-klassen var fra 1966 og op i halvfjerdserne en af Danmarks varmeste

Henrik Søderlund, Rungsted, er en af dansk sejlsports ubestridt bedste rorsmænd og taktikere, og har desuden sat sit præg på international sejlsport som sejldesigner hos North Sails, hvor han har været tilknyttet flere America’s Cup og Volvo Ocean projekter.

Henrik Søderlunds sejlerkarriere startede helt traditionelt for den tids sejlerbørn. Han var med sin far til aftenmatcher i Rungsted i Folkebåd og Drage, og i 1963 byttede han som 11-årig sin opsparing til et Märklin-tog til en Optimistjolle med bomuldssejl. ”Min første jolle var ikke så hurtig, men i 1964 var vi til København- kredsens Skolemesterskab på Peblingesøen, der havde Aktuelt som sponsor. Der lånte vi jollerne, og vores hold med Kim Eggers og jeg blev nr. 3. Den jolle, jeg lånte, var meget hurtigere end min egen. Min far kendte en kajakbygger i Aarhus, som så byggede en ny jolle til mig og det satte skub i min Optimist-sejlads,” fortæller Henrik Søderlund. ”Den nye jolle var så hurtig, at jeg lærte at sejle af den, og i 1965 blev jeg nr. 4 i udtagelserne til VM i Åbo og kom lige akkurat ikke med til VM, men i 1966 kom jeg med til VM i Miami i Florida, hvor vi vandt VM for hold. De to andre på holdet var Peter Warrer, Vejle, og Poul Andersen, Aarhus. Jeg fik en 10. plads i den individuelle serie,” husker Henrik Søderlund. Efter en individuel 4. plads ved VM i 1967 i Østrig, vandt Henrik Søderlund individuelt sølv ved VM i Carentec i Frankrig i 1968, hvor Peter Warrer vandt. Det var i det lukkede mesterskab, mens Henrik vandt det åbne stævne, hvor der var langt flere deltagere. ”Det blev en vigtig sejlads for mig, fordi det senere betød, at jeg kom på det franske America’s Cup hold, fordi jeg havde banket flere af sej- lerne, der stod bag holdet,” fortæller Henrik Søderlund med et stort smil. Året efter kopierede han dette VM-resultat ved VM i England. Henrik Søderlund sejlede Juniorbåd i Rungsted sideløbende med Optimistjollen

jolleklasser, der foruden Henrik Søderlund også tiltrak topsejlere som f.eks. OL-guldvinderen Poul Richard Høj Jensen, Gunnar Dahlgaard, OL-guldvinderne Jørgen og Jacob Bojsen Møller samt brødrene Thomas og Poul Brøker. VERDENSMESTER I NY OL-KLASSE ”Ved vores sidste DM i Skælskør i 1972 bankede vi Poul Richard Høj Jensen. Året efter skulle han sejle den nye olympiske 470-jolle, men blev forhindret i selv at sejle jollen. Det var en spansk jolle fra Roca, som han importerede sammen med Ib Ussing Andersen og Valdemar Bandolowski. Poul Richard var ansat hos Elvström Sails, hvor jeg havde været på loftet efter skoletid. Jeg fik lov til at sætte jollen op til kapsej- lads sammen med Anders Børresen. Vi var begge begyndt at læse til skibsingeniør på Helsingør Teknikum,” fortæller Henrik Søderlund. ”Vi dannede et træningsteam med Robert Gabriel Jensen, og vi fik lov at låne jollen og firmabilen, så vi kunne sejle EM i Saint Cast i Normandiet, hvor vi vandt. Poul Richard Høj Jensen trak sig fra at sejle VM, så vi også kunne låne jollen og vinde ved VM i Kiel. Det betød at vandt B.T.s Idrætspris som bedste danske idrætspræstation i 1973,” husker Henrik Søderlund med et stort smil. Henrik Søderlund holdt pause med at sejle, gjorde sin uddannelse færdig, aftjente sin værnepligt og startede hos Elvström Sails i 1978, året før sejlloftet gik konkurs.

BÅD 567 | 2021

26

Made with FlippingBook Ebook Creator