Baad567

PAELLAPANDEN TIL ALTING Det eneste jeg (endnu) ikke har lavet i min paella- pande er … paella. Med sin rummelige diameter er den genial til store rødspætter, et ordentligt læs fiskefrikadeller og ikke mindst pighvar eller kilovis af jomfruhummere grillet i ovnen. I mod- sætning til din stegepande med et skaft, der fylder, så er der plads til paellapanden både i ovnen og i skabet. Min favorit Paella Pan fra Ikea ser ud til at være udgået. Prøv om outdoormærket Muurikas Paella 40 cm, en letvægtsudgave med lidt lavere kant, kan passe til dig og din ovn. 199 kr. outnorth.dk

SOL OVER BATTERIERNE Solpaneler giver på alle måder mening som sejler og er godt i tråd med ønsker om frihed, fleksibilitet og klimabevidsthed. Det er lidt af en panel-jungle og jeg drømmer om, at panelerne kunne blive helt naturligt inte- grerede i både, så man ikke skal have store paneler monteret på bøjler. Indtil da kunne det være en start med et let og fleksi- belt 60 watts panel som det her 88x53 cm set til 1749 kr. palby.dk

REEFS NÅR DER SKAL BADES Vel er det ikke superpraktisk, når du skal hoppe fra borde eller klatre i klip- per, men gode klip-klapper hører bare (præ-)sommeren til. Skønt og nemt uanset om du bader i havet eller under en havne-bruser. Find dine egne yndlingsflip-flops, mine får du her. Og jeg ønsker mig, at de kommer igen med stropper i broderede farver. Reef Ginger sandaler 300 kr. superlove.dk

VÆK DIN INDRE MARINEBIOLOG Slå et slag for de vigtige naturfag mens timerne flyver og ungerne får reality-tv på en helt ny og meget sjovere måde, når livet under overfladen forstørres op. Undervandskikkert i orange plast. Kan adskilles. Ø 34 cm. Højde 51 cm God og klog underholdning for 438 kr. shipshape.dk

DIN TØRRE BADEVEN Hammamhåndklæder. Fylder ikke meget. Tørrer hurtigt. Hver mand sin farve. Du bliver glad i låget, og så er der styr på det. Vælg størrelse 100x180 cm, så kan du også bruge det som sarong, dug og tæppe. Diamant green ocean til 189 kr. markwaldorf.dk

SOV TRYGT FOR ANKER Idyl og stilhed i en smuk ankerbugt kan blive afløst af pludselig stress, hvis vinden vender og ankeret slipper. Hvordan finder du en god ankerplads, vælger det rette anker og får det til at holde? Thomas Webers bog ”Ankerliv” kan (måske) give dig en tryg nattesøvn, når du ligger for svaj og så er 198 kr. efter min mening givet ganske godt ud. oceandream.dk

BÅD 567 | 2021

35

Made with FlippingBook Ebook Creator