Baad567

Forklædt som mænd lykkedes det to engelske kvinder at blive pirater i Caribien. Anne Bonny og Mary Read bandede og kæmpede side om side med mændene. En udbredt opfattelse på den tid var ellers, at kvinder på havet skabte ulykker.

P iraterne lå henslængt i hængekøjer på stranden spændt ud mellem to kokos- palmer, hvis de da ikke lige sad på en knejpe og drak jamaicansk rom og muntrede sig med fruentimmere. Livet i piraternes by, Nassau, i begyndelsen af 1700-tallet var et lystigt driverliv, indtil pengene var sluppet op, og man igen måtte ud på søen for at plyndre et handelsskib. I Nassau, der ligger på Bahama-øen New Providence, havde de fundet et fristed. Her skinnede solen, mens skyggen fra palmetræer og små briser fra havet gjorde livet behageligt. Der var kun få officielle bygninger i Nassau, som blev grundlagt af englænderne i 1670 under navnet Charles Towne. I 1684 havde spanierne nedbrændt byen, mens den i 1695 igen tilhørte England og fik navnet Nassau til ære for en allieret hollandsk statsholder. Men byen var i perioder uden guvernør, og pirater- nes antal voksede. I 1713 boede der antageligt over 1000 pirater blandt de 400-500 lovlydige borgere på øen, der er på størrelse med Møn. De fleste pirater var tidligere søfolk på han- delsskibe og flåder, hvor de var stukket af fra de kummerlige og umenneskelige forhold,

eller de var overtalt til at slutte sig til pira- terne, når deres skib var blevet taget, og de ellers ville blive sat af på en ubeboet ø. Nassau blev hårdhændet styret af en pirat ved navn Thomas Barrow sammen med en tidligere kaper Benjamin Hornigold, som sammen grundlagde ”Piraternes Republik. ” Byen blev kendt som et tilholdssted for pirater, arbejds- løse matroser, skovhuggere, glædespiger – og slaver, der var bortrømt. Pirateriet var i begyndelsen af 1700-tallet så udbredt, at det truede den transatlantiske handel. Piraterne plyndrede slaveskibe, handelsskibe og selv halvstore flådefartøjer. England satte derfor i 1718 den tidligere kaper, Rogers Woodes, ind som guvernør på New Providence og han fik på kort tid spredt pira- terne for alle vinde. Nogle pirater tog imod kongens benådning, hvis de stoppede med at være pirater, andre blev taget til fange på havet, deres skib inddraget og dem selv sat i fængsel til en senere dom, der som regel lød på hængning ved halsen til døden indtraf. I midten af 1718 vendte piraten John Rackhammed øgenavnet ”Calico Jack” (kaliko er indisk bomuld, ofte i stærke kulører med

mønstre) tilbage til Nassau for at søge om amnesti hos den nye guvernør Rogers Woodes. Trods adskillige år som fuldbyrdet pirat lyk- kedes det John Rackham alias Calico at blive benådet, hvorefter han drev rundt i byen og brugte de penge, han havde opbragt ved de seneste erobringer. ANNE KOMMER TIL BYEN I 1719 Hun er datter af en advokaten William Cormac og hans tjenestepige Mary. Det er ikke et for- hold man kan skilte med, så parret rejser fra Irland og anlægger en plantage i South Carolina i Amerika. Som 16-årig bliver Anne gift med en ludfattig sømand ved navn James Bonny. Faderens vrede over dette ægteskab havde fået parret til at forlade faderens plantage, og sammen var de rejst til New Providence på Bahamas for at søge lykken. Ifølge den engelske bog fra 1724 (A General History…) lever Anne Bonny snart et muntert og udsvævende liv på øen. Den hærdede pirat Calico Jack kaster sin kærlighed på den livlige unge kvinde, der bander som en sørøver, og som flere gange sætter et horn i panden på sin ægtemand, James Bonny.

BÅD 567 | 2021

91