Baad567

De kvindelige pirater stod ikke tilbage for mændene, når et skib skulle erobres.

DE TO PIRATKVINDER MØDES I forsommeren 1720 vil Anne Bonny skilles fra sin mand og går til guvernøren for at få tilladelsen. Som den gudfrygtige mand Rogers Woodes er, forbyder han al snak om skils- misse og truer den løsagtige Anne med pisk i fængslet, og hvis hun ikke makker ret, så vil han tvinge Calico til at piske hende! Det for- elskede par kan ikke blive på øen sammen og planlægger at stikke af. Calico Jack, der ellers netop var blevet benå- det af guvernøren for sine mange plyndringer af fiskekanoer og handelsskibe, samler nu en håndfuld pirater, hvor en af hans faste med- pirater er Mary Read, en engelsk kvinde som er klædt i mandelige gevandter. Hendes historie er anderledes end Bonnys. Mary er født i Devon County i England. Hendes far er en søkaptajn, som aldrig er vendt tilbage. Marys fattige mor forklæder sin datter som et drengebarn for at mildne svigermoren til at give nogle penge. Som 13-årig arbejder Mary som tjener for en rig fransk dame i London, hvor hun stadig er klædt i drengetøj. Senere i teenager-årene gør hun tjeneste i den britiske hær. Her møder hun en ung soldat, som hun gifter sig med. Sammen åbner de en kro i Holland under navnet ”Tre Hestesko”, men ægtemanden bliver kort tid efter syg og dør. Sønderknust over tabet tager Mary med et hollandsk skib, som skal til Vestindien. Undervejs bliver skibet bordet af britiske pira- ter, der opfordrer den mandsklædte kvinde til at slutte sig til dem. Først modvilligt, men snart efter finder hun behag i det lovløse liv. Hun bliver en fast del af Calicos bande af pira- ter i Nassau. Den 22. august 1720 om natten sniger Calico og hans pirater sig ned til vandkanten. I mør- ket skubber de en kano i søen og sejler ud til et af Bahama-øernes hurtigste fartøjer sluppen

”Williams” på 12 ton, der har seks kanoner, og som tilhører kaperen John Ham. En vagt anråber dem, da de er på vej ud af havnen i sluppen, men de giver ham en halvkvæd vise om, at de vil tilbringe natten uden for byen. De sejler om på den anden side af New Providence og gør sluppen kampklar. Calico Jack indgår en aftale med Anne og Mary: ”Når man får øje på et andet skib, og der lægges op til en erobring, så skal de klæde sig i mandetøj. Ellers skulle de bære kvindetøj. ” På den tid var det ellers utænkeligt at have kvinder som en del af den faste besætning på skibe. Den udbredte opfattelse var, at kvinder udløste havets vrede med voldsomme bølger og elendigt vejr til følge. Der var ligefrem historier om skibe, der gik ned, når der var kvinder om bord. Denne overtro havde åben- bart ikke bidt på Calico. Bonny og Read deltog i kamphandlinger ved at lange krudt til mæn- dene, kaste sig ind i kamptummelen og plage deres fanger. Fiskerkonen Dorothy Thomas, der blev taget til fange af piraternes på Jamaicas nordkyst, vidnede om, at de to kvinder ”bar en mands busseronne, lange bukser og havde viklet tørklæder om hovederne. Desuden havde de pistoler i hænderne og macheter i bæltet samt at de to kvinder ansporede mændene til at slå hende ihjel, så hun ikke kunne sladre.” I mange henseender var de mest berømte pirater som Sortskæg, Sam Bellamy, Stede Bonnet, Charles Vane og Calico Jack oprørere mod det bestående samfund og dets opfattel- ser. Derfor plyndrede de alle typer fartøjer, mens andre pirater – især de tidligere kapere – ikke alene lod de engelske skibe i fred, men på myndighedernes bud begyndte at jage pira- terne. England var bange for at piraterne under våbenhviler skulle ødelægge de skrøbelige fredsaftaler mellem de europæiske nationer, som alle ville have del i ”Den ny Verden.”

Kilder: Piraternes Republik af Colin Woodard, Borgens forlag, der bygger på flere kilder fra samtiden som Boston Gazette og A General History of the Robberies and Murders of the Most Notorious Pyrates skrevet under pseudonym Charles Johnson i 1724-28. Samt goldenageofpiracy.org.

BÅD 567 | 2021

93