Baad559
Der blev storgrinet og sejlet hårdt under den første portugisiske WOW-kapsejlads sidste år.
temmelig uerfaren på det felt. Rent tilfældigt fik hun i efteråret invitation til en WOW- kapsejlads i Portugal, rykkede hurtigt og mødtes med sit hold i Cascais ugen efter – få dage før sejladserne. ”Der var én fra Lissabon, en fra Belgien, en fra Irland og altså mig. To gode sejlere og to mindre gode med mig som den ene,” fort- sætter hun. ”Alting var utrolig velorganiseret med otte helt nye både i SB20-klassen. Vi skulle sejle matchraceprogram næste dag, hvor det blæste omkring 10 m/sek., så vi bestemte os for at give den gas, selv om vi aldrig havde sejlet sammen før. Vores mål var at overleve – komme i mål hver gang. Vi var trods alt oppe mod tidligere OL-sejlere.” ”Jeg følte mig i mit S. Det var ufattelig sjovt, vi gejlede hinanden op, storgrinede, men hjalp også hinanden. Det var en fantastisk oplevelse at møde nye seje kvinder. Nu havde jeg set mine egne børn sejle konkurrence de sidste 10 år, men aldrig prøvet det selv. Det har jeg nu. Og er grebet. Derfor vil jeg også arbejde hårdt for at få J/70’erne og et WOW-hold til Vedbæk Havn,” slutter Oddvør Johannesen. NYE ROLLEMODELLER WOW’s succes til trods er økonomien en ud- fordring, og derfor efterlyser netværket kom- mercielle partnerskaber. ”Meget gerne en sponsor der f.eks. har en agenda på virksomhedsniveau omkring kvinder og ledelse. Det ville harmonere super godt med vores filosofi,” siger Henriette Koch. ”Det ville være ideelt, hvis vi kunne holde stævne både forår og efterår. Men jeg har også set, at der er brug for rollemodeller. På alle niveauer. Derfor er det fantastisk, at Laser Radial-sejleren Anne-Marie Rindom blev World Sailor of the Year 2019.” Lyder det fra Henriette Koch, der bestemt også er rollemodel, men ikke har lyst til at blive sat på en piedestal af den grund. ”Det er sikkert svært for en 17-årig at ringe til mig. Men har hun først sejlet sammen med mig – eller trænet sammen med mig på kondi- taget – er det noget andet og meget nemmere. Det er også formålet med WOW.”
IKKE KVINDEKAMP Men er det overhovedet nødvendigt med et særligt kvindenetværk her i 2020, hvor vi – i det mindste formelt – har ligestilling? Det korte svar er: Ja. For der er stadig langt fra teori til praksis. Som Nynne Desirée Ammundsen fra Sejl- sportsligaen siger: ”Selvfølgelig kan man(d) sagtens sige ’kom bare med om bord’ til kvinderne. Men helt konkret sker der det, at mændene tager over, og kvinder ofte kan agere anderledes om bord end mænd. De er nok dedikerede og engage- rede, men tager også hensyn til hinanden på en anden måde. Du kan da godt sige, at vi har lavet en slags kvoteordning med bestemmelsen om, at der nu skal være tre WOW-hold i Sejlsportsligaens 2. division – ligesom der er ungdomshold. Men vi vil hellere gøre det på denne måde end f.eks. efterligne svenskerne. Dér er kravet i liga- sammenhæng, at der skal være en kvinde og en ungdomssejler om bord på hver båd.” FRA HENRIETTE KOCH LYDER DET: ”Jeg er bestemt ikke feminist og skynder mig at smutte, hvis talen falder på kvindekamp. Alligevel kan jeg se, der er potentiale i at kvin- der sejler sammen. Der er en anden stemning
på en ren kvindebåd. Vi sejler på en anden måde, stiller andre spørgsmål. Jeg husker f.eks. et skippermøde op til en kapsejlads, hvor mændene normalt stiller en masse sejltekniske spørgsmål, men det eneste, der blev spurgt om på kvindeholdet, var helt lavpraktisk: Er der en spand om bord, så vi kan tisse? Alt det andet havde vi læst på i forvejen.” FRA AARHUS TIL CASCAIS Selv om WOW har bredt sig til sejlklubber Danmark rundt, håber Nynne Ammundsen og Henriette Koch, at WOW får en stærkere forankring. F.eks. som det er sket i Aarhus Sejlklub. Her henvendte idrætsstuderende Christina Andersen sig for snart halvandet år siden, fordi hun gerne ville sejle J/70. Og endte med at samle først én, siden næsten to WOW- grupper, der nu er fast del af sejlklubbens J/70-sejladser og træner en gang om ugen – året rundt. Som hun fortæller: ”Det var jo bare at få gang i en gruppe på Facebook.” Fra Vedbæk Sejlklub kommer Oddvør Johannesen med endnu et eksempel på net- værkets styrke. Som langturssejler, aktiv i ungdomssejlerskolen, kaptajn med egen 42 fods sejlbåd og mor til fire sejlerbørn havde hun været med til en enkelt WOW-prøve- sejlads i Skovshoved Sejlklub, men var ellers
BÅD 559 | 2020
26
Made with FlippingBook - Online magazine maker