Baad559
TEKST MALENE GUDE FOTO ALMA KVIST GUDE, EMILIE KVIST GUDE, PETER KVIST, MALENE GUDE.
I anden del af kanalsystemet tværs gennem Sverige sejler vi over EU’s største sø, Vänern, og når til Göteborg via Trollhätte kanalen. DEL 2: VÄNERN OG TROLLHÄTTE KANALEN I Sjötorp finder du den første sluse – eller sidste, alt efter sejl- retning – mellem Vänern og Göta kanalen. Her ligger folk med den smukkeste udsigt og lurer på godt vejr til at sejle over eller rundt i Vänern, der som EU’s største sø med en størrelse som Sjæl- land snarere minder om et hav. Jeg har læst, at vejret på Vänern hurtigt kan skifte til en rask lille storm. Vejret har indtil nu været fint, og en vejrmelding med en flig af 10-12 m/sek. i midten af søen kan ikke afskrække os. Vi er ligesom i vanen efter en blæsende tur fra Øresund til syd for Stokholm. Det bliver faktisk helt rart med lidt ”rigtig” sejlads efter Göta kanalens ”turistsejlads” i smult vand, og hjemad skal vi jo også. Henover søen må vi, for en 18 m høj bro forhindrer os i at sejle syd om øerne udfor Sjötorp og ned i læ forbi Mariestad. Vi starter stille og roligt ud for genua og 2-4 m/sek. Vi skal nord om Kalvöerne, og gennem et par afmærkninger med vinden lige i snuden. Da vi kommer derhen får vi to store vindspring, og det blæser lyn- hurtigt op til 10-12 m/sek. Søerne rejser sig, mens sigtbarheden daler til det elendige. Vi får en lynhurtig sejlads med godt gang i og noget navigation at se til. På vejen møder vi kun én sejlbåd og en aldeles mørbanket fiskekutter. De mener det altså med vejrmeldingen. Godt vi var beredte.
Smuk aften i Sjötorps midterbassin med forrygende udsigt og en front kommende over Vänern – vejret kan skifte hurtigt her.
Røget sik (pa dansk en helt-fisk) var overalt i Spiken. Her med varm kalrabi- gulerods-kartoffelsalat. Sik’en var til den salte side!
BÅD 559 | 2020
64
Made with FlippingBook - Online magazine maker