Baad559
GÖTA KANALEN Tursejlads
600 SØMIL SENERE I en smuk morgen kaster vi fortøjningerne for at nå til første bro- åbning kl. 9. Turen går ind i storbyen Göteborg, hvor vi siger farvel til den ældste datter, der efter bare 1 time og 39 min. i toget vil stå i København. Vi kaster os over noget hipster-mad og fejrer, at vi har nået Vestkysten med krabber fra fiskehandleren, som jeg fandt i det store center, Norstan. Et kig i logbogen siger 600 sømil fra vi startede for 20 dage siden. Nu mangler vi lige 140 sømil hjem. Easy-peasy, men godt nok i en hel del modvind. Jeg er ikke sikker på, at vi tager hele kanalturen igen foreløbig, men når og hvis, så vil vi alle gerne have længere tid til at udforske søerne. Som ungerne siger, så har det ind i mellem været lidt af en arbejdslejr med al den slusning og lidt rigeligt med motorsejlads, men også en særlig oplevelse og en helt anden verden. En god ferie slutter med nye drømme. Gad vide om bådens tempe- rament en dag vil være til at sejle ned gennem kanalerne i Europa?
Skønt at se et badbyggeri midt en klynge klassiske svenske huse.
I Lilla Bommen ligger du direkte i centrum af G teborg med gå-afstand til alt. Det er også dyrt i havnepenge. En dagsbillet fås dog for 100 SEK.
HISTORIE ʉ Allerede i 1500-tallet var der planer om at bygge sluser og dermed gøre floden sejlbar hele vejen mellem Kattegat og Vänern. Det lykkedes i 1800. ʉ Man kan i dag se resterne af Polhems sluser ved vandfaldene i Trollhättan. ʉ Sveriges og Trollhätte kanals første sluse, Lilla Edet, blev færdigbygget i 1607 og er den vestligste sluse. ʉ Sluserne ligger tæt i Trollhättan og er bygget i 1916, men løbende renoverede. ʉ Hvert år fragtes ca. 3,5 mio. ton gods, og i sommer- månederne passerer 3-4000 fritidsbåde gennem kanalen. ʉ SAAB museet ligger i Trollhättan. ʉ Se Trollhättefallen bruse, når de gamle sluser åbnes hver dag kl. 15.00 – i perioden 15/6-15/8.
Nu kan vi vist det dér med sluser – og kan endelig fejre det med de krabber, vi har glædet os sadan til.
BÅD 559 | 2020
70
Made with FlippingBook - Online magazine maker