Baad559

At være kaptajn på egen båd i Middelhavet giver selvtillid til sjælen.

Tapas med små stegte fisk er en af de bedste tapas, som fås på de fleste restauranter på Mallorca.

HVORNÅR SKAL DU AF STED?

Det er muligt at sejle omkring Mallorca hele året, men det er bedst fra april til oktober. I forårsmånederne frem til ultimo maj er vandet forholdsvis koldt og badevandstem- peraturen er nede på gennemsnitligt dansk sommerniveau omkring 18-20 grader, men det kan være en god måde at tage forskud på sejlsæsonen. Juni er god, for der er vandet varmt og endnu ikke så mange turister. Juli er fin, men med flere turister og derfor mere pres på havnene. August er meget varm og dyr, da det er her, de store lande som Tyskland, England og Frankrig holder ferie. September er perfekt og især i slutningen af måneden og indgangen til oktober. På det tidspunkt er badevandet perfekt efter opvarmning gennem hele sæsonen. Oktober er også fin, og priserne falder betydeligt sammenlignet med sommerpri- serne. Det er en god måde at forlænge sejl- sæsonen på. Vinden ved Mallorcas kyst er normalt meget pålidelig, og sommervindene giver en stabil brise gennem dagen, perfekt til en sejlferie. Selv i vintermånederne er der bugter på Mallorca, der forbliver beskyttede af bjergene – som f.eks. Puerto Pollensa og Port d’Alcudia. Større fartøjer kan klare den stærkere vind længere fra kysten og sejle omkring Mallorcas 554 km lange kystlinje. I vinter- månederne kan farvandet i kanalen mel- lem Mallorca og Menorca blive forholdsvist barskt og bølger rammer ofte Mallorcas østkyst. Mallorca er nemt at rejse til, da stort set alle store flyselskaber har flyrejser til øen enten direkte eller med mellemlanding. Vi fandt flyrejser med mellemlanding for fire personer for under 8000 kr. i efterårsferien.

Indsejlingen til bugten ved Cabrera. I baggrunden ses øens gamle fæstning

Som sejler får man serveret de særlige calaér eller på dansk klippevige fra den smukkeste vinkel. Her ses det karakteristiske hul ved Sa Foradada lige syd for Port de Sóller.

BÅD 559 | 2020

76

Made with FlippingBook - Online magazine maker