Baad567

DIGITALE SØKORT DEL 2 Kend dit grej

De digitale hjælpemidler ved navigation til søs er fantastiske, eller er de? Det er en snak og en debat, som opstår overalt i sejlklubber, på kajen og i internetforums. De analoge navigationsmidler er ikke altid længere nok for en sikker sejlads, behovet for at kombinere dem med digitale hjælpemidler er blevet større. Det i sig selv er ikke et problem, problemerne opstår når vi ikke kender til svaghederne. I BÅD nummer 565 bragte vi den første artikel af foreløbig to om de digitale søkort og deres udfordringer.

På de digitale søkort kan det være svært at skabe sig et overblik over kildedata. Her er et eksempel på hvordan man i vores naboland Sverige offentliggør kildedata, noget alle søkortsmyndigheder burde gøre.

D en generelle opfattelse blandt fritids- sejlere er, at de digitale søkort giver en god mulighed for tryg og sikker naviga- tion, så længe kortene er opdaterede til seneste udgave. Det viste en rundspørge i efteråret på sociale medier og diverse forums. Geodata- styrelsen blev interviewet med henblik på at belyse de problematikker, der ligger i at navi- gere efter kildedata, som kan være langt over 100 år gamle. Kildedata danner grundlag for de digitale søkort, og de fejl man lavede for 100 år siden kan således stadigvæk påvirke vores navigation. Geodatastyrelsens ressourcer koncentreres til områder med handelsfart, og det er her de private kortudbydere kommer ind i billedet, for eftersom gode kortdata over områder med megen fritidssejlads er et konkurrencepara- meter for dem, gøres der utroligt meget for at indhente data netop der. Data som i nogle til- fælde også kommer Geodatastyrelsen til gavn, det kommer vi tilbage til. DIGITALE SØMÆRKER Dybdekurver, kystlinjer, havneopmålinger, bundforhold osv. er altsammen information som er vigtig for søkortet, men også sømær- ker og deres nøjagtighed har en stor betydelse for en sikker navigation. Flere fritidssejlere er blevet opmærksomme på digitaliserin- gen af sømærker og risikoen for, at de måske

forsvinder i sin fysiske form. For at gøre det helt klart hvordan fremtiden ser ud for de virtuelle AIS-afmærkninger, som de digitale sømærker officielt kaldes, har vi talt med Søfartsstyrelsen. Kun i særlige tilfælde benyttes virtuelle AIS-afmærkninger som et supplement til den konventionelle afmærkning. Oftest drejer det sig ommidlertidige foranstaltninger som ved pludselig opstået fare, f.eks. afmærkning af nyopstået vrag, eller i områder, hvor visse typer skibe midlertidigt har behov for ekstra afmærkning i en allerede afmærket rende. Dette ses f.eks. i Odense Fjord, hvor større skibe har behov for, at sejlrenden er ekstra afmærket ind til Lindø Terminal. I Danmark forventes ikke en generel udskiftning af den fysiske afmærkning til fordel for virtuel afmærkning, fordi der er mange forskellige brugere til også erhvervs- havne, som ikke kender eller er i stand til at observere eller benytte virtuel afmærkning. Der er ikke krav om, at mindre fartøjer som f.eks. fritidssejlere, skal have AIS-udstyr om bord, og derfor kan mange af disse fartøjer slet ikke se den virtuelle AIS-afmærkning. Den virtuel le afmærkning udvi k les løbende, og den forventes benyttet på flere områder i takt med at teknologien modnes. I udgangspunktet følger Søfartsstyrelsen de internationale retningslinjer for brug af

virtuel afmærkning, som udstikkes af den internationale organisation IALA. MERE SIKKER NAVIGATION TIL SØS Søfartsstyrelsenhar i de sidste treår styrket sam- arbejdet med fritidssejlernes organisationer om at forbedre og modernisere uddannelserne. Organisationerne har fået større frihed til at tilpasse uddannelsernes indhold til deres målgrupper indenfor de overordnede ram- mer fra Søfartsstyrelsen. I denne periode har Søfartsstyrelsen set en øget interesse for at tage en fritidssejleruddannelse. Den 1. oktober 2020 havde allerede over 20.000 personer i indevæ- rende år taget en fritidssejleruddannelse mod gennemsnitligt ca. 15.000 de foregående år. Søsportens Sikkerhedsråd gennemfører en oplysningsindsats ”SejlSikkert” overfor fritidssejlerne. Her lyder det 1. sejlråd ”Lær at sejle”. Øget udbredelse af sejlerkompetencer blandt de mange nye sejlere anses for at være en væsentlig sikkerhedsfaktor. I oplysningsindsatsen indgår ligeledes rådet ”Planlæg din tur”. Her rådes sejlerne netop til at planlægge deres tur med brug af søkort til at lægge en sikker rute udenom forhindrin- ger og usikre områder. Dette er også en reak- tion på oplysninger fra redningsaktørerne om at en væsentlig andel af assistancerne til fritidssejlere skyldes grundstødninger og fejlnavigation.

BÅD 567 | 2021

39