Baad567

UFO! Begrebet skaber formentlig billeder på nethinden af væsener fra fremmede planeter, som ankommer jorden i flyvende tallerkner. Men begrebet bruges også til søs, hvor det har en helt anden, håndfast realitet. Her er det ikke tale om ”Uidentificerede Flyvende Objekter”, men derimod ”Uidentificerede Flydende Objekter”. Altså kun en enkelt bogstav til forskel. Men en bogstav, der betyder noget: UFO’er til søs kan rent faktisk sænke både, og forårsager hvert år store og små skader på talrige fartøjer. UVIST HVAD MAN RAMMER Det er meget passende, at man har indført betegnelsen ”uidentificeret”, for tit aner de forulykkede ikke hvad det var, de ramte. Det siger bare bang. Og så får man lige pludselig mere travlt med at undersøge bådens skader, end med at kigge i kølvandet efter hvad det egentlig var, man sejlede ind i. Tit sker det også om natten. HVALER Alligevel er det ganske få ting, det med stor sandsynlighed drejer sig om. Hvaler er en klassiker – de sover gerne i havoverfladen, og det er ikke altid de når at vågne, og komme væk i tide. De kan også finde på at svømme ind i både med vilje med en motivation, vi ikke kender. Måske de føler sig truet, eller måske de bare ikke synes vi skulle være der. Det er dog en sjælden foreteelse, men

alligevel en, der blev aktuel sidste efterår, efter en lang række aggressive og voldsomme angreb på sejlbåde langs den spanske og portugisiske Atlanterhavs-kyst, udført af en gruppe unge spækhuggere. TØMMER OG FISKEGREJ Tømmer i enorme mængder transporteres via floder rundt om i verden, og floder ender jo i havet på et eller andet tidspunkt. Det gør også en del tømmer, som på en eller anden måde undslipper savværket. Tømmer kan i øvrigt også falde af skibstransport. Fiskegrej fra kommercielle trawlere og andre fiskefartøjer er også noget, der flyder rundt i havet og udgør en potentiel fare for mindre fartøjer. Det kan være store, tunge bøjer, eller liner og garn, der sætter sig rundt om ror eller propeller. Det sidstnævnte er ikke fatalt, men kan være problematisk nok, specielt hvis vejret er dårligt, og man mister evnen til at manøvrere. Oftest er der ingen vej udenom en tur i vandet med dykkermaske og kniv. Men de mest omtalte og frygtede UFO’er er uden tvivl containere, der tabes fra skibe og flyder rundt. INGEN VED HVOR MANGE På ethvert givent tidspunkt er der et sted mel- lem fem og seks millioner containere på vej over verdenshavene om bord på store skibe. Der er ingen pålidelige tal for hvor mange af dem som falder over bord, og der er ingen krav

TEKNOLOGISKE LØSNINGER FINDES Der er flere opfindelser på markedet, der kunne afhjælpe problemet med tabte containere til søs. En af dem er en billig, enkel mekanisme, som sørger for at en container nedsænket i vand synker til bunds efter ca. en halv time. Den løsning koster kun nogle få dollars pr. container. Der er også enkle, billige tracking-enheder, som ville gøre det muligt at lokalisere og måske endda bjerge tabte containere. Men ingen i shipping-industrien har endnu implementeret nogle af de produkter, der er udviklet.

BÅD 567 | 2021

51

Made with FlippingBook Ebook Creator