Baad567

UFO’ ER TIL SØS Tursejlads

til shippingbranchen om at opgive positioner, tracke eller sørge for at sænke tabte containere. Så hvor mange containere er det egentlig tale om? Tallet 10.000 pr. år bliver ofte nævnt, men uden egentlig dokumentation. WSC, shippingbranchens interesseorganisation, opererer med langt lavere tal, ca. 2500 stk. årlig i 2011-2013. Nogen hævder at tallet er under 1000. 4300 CONTAINERE TABT PÅ ÉN GANG Det sidste lyder tvivlsomt. I 2013 skete den største enkeltstående ulykke med tabte containere: 4300 røg i vandet og forsvandt, da MOL Comfort knækkede over i høj sø og forliste i Det Indiske Ocean. Mindre, men stadig alvorlige ulykker sker jævnligt, senest i december sidste år, hvor ONE Apus tabte knapt 1900 containere i Stillehavet, da skibet mødte en kraftig storm tæt på Hawaii. NÆSTEN ALLE SYNKER TIL SIDST Næsten alle tabte containere bliver fyldt med KORT OM UFO’ER TIL SØS Uidentificerede Flydende Objekter kan, som navnet antyder, bestå af hvad som helst. Begrebet bruges i praksis om genstande, somflyder i vandet og udgør en kollisionsfare for sejlende fartøjer. Som oftest handler det om hvaler, tømmer, fiskegrej – eller, det mest frygtede: Containere som tabes fra kommercielle skibe.

vand og synker til bunds. Afhængig af ind- holdet, kan det være et stort miljømæssigt problem, men i det mindste er der ikke nogen der sejler ind i dem, så snart de er sunket. ”De fleste containere synker ret hurtigt,” fortæller Jonathan Ridley fra Solent University. Han har forsket i problematikken, og fundet ud af at containere går til bunds, når gummi- pakningerne om dørene går i opløsning. ”Mange containere ødelægges allerede efter faldet fra dækket på det skib de kommer fra,” siger han. ”Det er kun 1,6 mm stål i væggene, og de indeholder mange tons varer. Andre forbliver flydende op til nogle måneder. Nogle containere indeholder varer med lav masse- fylde, eller er fulde af styrofoam-emballage, som typisk bruges til indpakning af elektro- nik. Det kan i sjældne tilfælde føre til at en container bliver hængende i havoverfladen i længere tid. Kølecontainere vil flyde længst, eftersom de er isolerede og langt mere vand- tætte end andre containere. Lavet af stål, med skarpe hjørner og en vægt på mange tons, er de fuldt ud i stand til at lave hul i de fleste både, der måtte ramme dem.” INGEN PÅSEJLINGER I ARC Og den slags historier findes – det sker fra tid til anden. Under den netop overståede Vendée Globe måtte fem-seks sejlere udgå, efter at have ramt noget i vandet, der skadede båden i en sådan grad, at de ikke kunne fortsætte. Det samme gjorde sig gældende under sidste

race i 2016-17. I de fleste tilfælde har skipperne ikke været sikre på hvad det var de ramte. I et enkelt tilfælde kunne skipperen dog se, at det var en container, han ramte. Omvendt har der aldrig været et bekræftet tilfælde af en påsejling af container i den trans- atlantiske ARC-sejlads. Godt og vel 200 både sejler hvert år over Atlanten, og sådan har det været siden sidst i 80’erne. Det bekræfter teorien om at de fleste UFO- påsejlinger, som altså sker med meget hurtig- sejlende offshore-både, handler om sovende hvaler, som ikke når at komme væk, når en foilende IMOCA kommer susende i 30 knob. Mike Golding, en af de mest erfarne, professionelle offshore-sejlere, er blevet inter- viewet om sagen til Yachting World, og han kunne fortælle at han aldrig nogensinde har set en flydende container, efter et langt liv på åbent hav. ACCEPTABEL RISIKO? Så ja – UFO’er findes, og nogen rammer dem. Men havet er stort, for ikke at sige enormt. Og chancen for at ramme en container er for- svindende lille. Desuden er der ikke ret meget at gøre ved det. Det er lidt som at bevæge sig i trafikken. Vi ved der sker ulykker, nogle af dem endda fatale. Men vi vurderer risikoen, og kommer frem til at den er acceptabel. Det skal jo helst gå godt. Og hvem ved – måske er det alt i alt mere sikkert at være til søs, end det er at være på land.

BÅD 567 | 2021

52