Baad559

VILD MED AT SE JLE Reportage

SOCIAL SIKKERHED OG SAMARBEJDSEVNER

SEJLERBØRN BLIVER BEDRE I SKOLEN

Andrew Simpson Sailing Foundation i England har finansieret en viden- skabelig undersøgelse af effekten af jollesejlads for 9-13-årige skolebørn. Folkene bag syntes de havde oplevet en vækst blandt sejlerne på flere områder – helse, livsduelighed og akademiske præstationer – og nu ville de undersøge det nærmere. En række områder blev konkret defineret på forhånd, og testet igennem forløbet. Kort og groft sammen- fattet lyder forskningsresultaterne sådan her: Jollesejlads lærte natur- ligvis børnene at sejle. Men det skabte også målbar forbedring indenfor fysisk og psykisk helse, sociale evner (forbedret interaktion med andre), selvtillid, evne til at forfølge mål, problemløsning, beslutningsevne, planlægningsevne, kommunikation og lederskab. Desuden opnåede de børn der sejlede jolle bedre faglige resultater i skolen, end de havde gjort tidligere. Undersøgelsen blev gennemført af Dr. Stewart Cotterill og Dr. Hazel Brown fra Department of Sports and Exercise, University of Winchester.

Engelske Sail Training International samarbejdede i 2007 med Edinburgh Universitet om en undersøgelse af effekten af målrettet træning af unge i offshore-sejlads. Studiet involverede mere end 300 unge (15-25 år), og fulgte 34 togter af 5-15 dages varighed, fordelt på 17 forskellige fartøjer. Observationer og interviews blev gennemført før, under og efter sejladsen (op til seks måneder efter). De vigtigste resultater var en målbar forbedring af sikkerhed i sociale situationer og samarbejdsevner. Forbedringerne var vedvarende. Motivationen for de unge handlede typisk om en forventning af eventyr, at få nye venner, se nye steder, og overvinde frygt. De positive effekter gik på tværs af nationale og kulturelle forskelle, og var heller ikke afhængig af størrelse eller type sejlbåd. De bedste resultater kom om bord på både, hvor skipper og det ansvarlige mand- skab havde et struktureret uddannelsesforløb. Dr. Allison, Dr. McCulloch, Dr. McLaughlin, Dr. Edwards og Professor Tett stod bag studiet.

SEJLADS SCORER BEDRE END LANDBASERET UDENDØRSLIV

MÅLBART BEDRE LIVSKVALITET

Det er ikke nogen nyhed at det er sundt at bevæge sig udendørs, og være i naturen. Det findes der masser af forskning der påviser. Det er i øvrigt ikke bare sundt, det er også påvist at det bidrager til personlig udvikling. Men er der forskel på for eksempel at tage på en vandretur i åbent terræn, hvor man overnatter i telt – og at sejle med en sejlbåd over flere dage? Ben Kotzee (læge, seniorlektor ved University of Birmingham) og hans assistent Luke McCarthy har undersøgt netop det. I deres komparative studie fulgte de en gruppe unge, der lavede udendørs aktiviteter på land samt en gruppe, der sejlede. De fandt klare, målbare forskelle: Sejlerne scorede bedre på selvtillid, selvværd og teamwork. I følge Kotzee og McCarthy er noget af forklaringen, at en sejlbåd til søs repræsenterer et så anderledes miljø, end det man kender på land, at det fremmer årvågenhed og en hurtigere processering af information. Man er også tæt sammen hele tiden, og det er indlysende, at det er nødvendigt at samarbejde om fælles mål. Rent fysisk er det nødvendigt at kompensere for bådens bevægelser hele tiden – selv når man sidder eller ligger ned. Den konstante muskelaktivering stimulerer ikke kun musklerne, men også hjernens evne til at processere information.

Et forsøg på Sicilien havde 40 deltagere med tunge psykiatriske diagnoser: Skizofreni, affektiv psykose eller svære personlighedsforstyrrelser. De sejlede på togter hver anden måned igennem to år, fik undervisning i sejlads, og lyttede jævnligt til optagelser af lyden af bølger. Den fysiske aktivitet alene reducerede symptomerne mærkbart, og gjorde deltagerne mere robuste både fysisk og mentalt. Begrebet livs- kvalitet (Quality of Life, QoL) i social videnskab er nøje defineret på en række målbare parametre, og her kunne man måle store forbedringer. Forskerne mente at der sandsynligvis lå en helende effekt i at befinde sig i et miljø, som både var støttende og udfordrende på samme tid. En skala sommåler psykologisk helse blev også anvendt, og her havde deltagerne stor fremgang, også på områder som ikke kan henføres til fysisk aktivitet: Positive følelser, øget selvværd, bedre tænkning, større evne til at lære, bedre hukommelse og koncentration. Faktisk fandt man også øget spiritualitet og religiøse oplevelser. Ved senere opfølgning fandt man desværre at deltagernes øgede livskvalitet havde vendt tilbage til det niveau det havde inden forsøget, efter at de holdt op med at sejle. Havde de fortsat med at sejle, ville det højst sandsynligt ikke være sket.

BÅD 559 | 2020

18