Baad559

FLITTIG SKRIBENT & IDEMAND BAG MOLICH 10 METEREN Portræt

Elegante ”Maja” er den første Molich 10 meter og stammoder til hele klassen. Ideen til båden kom, da Jan og Marianne Ebert i 1972 ikke kunne finde en båd på markedet, der svarede til Jans ideal af en lang slank båd.

J an Ebert har netop rundet 75 års mærket på livets bane og er stadig en aktiv sejler, der både sejler tursejlads med familien i en Dehler 41 og er regerende klassemester i Molich 10 meter. I halvfjerdserne var han desuden en meget flittig sejlsportsjournalist på Bådnyt, Båden i Dag samt Sejl og Motor. Sejlsportsjournalistikken er for længst lagt på hylden, og i dag kender de fleste sejlere nok bedst Jan Ebert som forfatter af en række hovedværker i dansk litteratur om sejlsport. Især er Jan Ebert kendt for hovedværket ”Danske Lystbåde I og II”, der er den bedste og mest omfattende dokumentation af udvik- lingen i dansk sejlsport, bådtyperne, danske bådebyggere og danske konstruktører. Nogen kalder endda værket for ”BOGEN”. I alt ni bøger har Jan Ebert skrevet om sejlsport. Jan Ebert blev tidligt fascineret af lange, slanke både og har skrevet sig selv ind i sejl- sportens historie, da han i halvfjerdserne fik ideen til Molich 10 meteren. Jan Ebert er opvokset på landet i Benløse ved Ringsted, og det lå på ingen måde i familiens DNA, at han skulle blive bidt af sejlsport. ”Der var ingen i min familie, der sejlede, men min far havde ganske vist kortvarigt en speedbåd på den nærliggende Haraldsted Sø. Den sejlede dog ikke ret hurtigt, men jeg fik dog en smule interesse for at sejle på vores få sejlture i den langsomme speedbåd,”

fortæller Jan Ebert med et lille grin ved erin- dringen om bådens manglende fart. ”Om sommeren boede vi meget hos min mormor og morfar i deres sommerhus i Marie- lyst på Falster. Min morfar havde et stort modelskib på over en meter, som godt kunne sejle. Det legede min fætter og jeg utrolig meget med. Jeg tror, at det var der, at jeg for alvor begyndte at få interesse for at sejle,” mener Jan Ebert. PIRAT-JOLLE TIL 1200 KR. ”Så flyttede vi til Roskilde, hvor min far slog sig ned som advokat, og så begyndte jeg at gå rundt nede på havnen ved sejlklubben. Jeg blev journalistelev med en løn på 300 kr. om måneden, og efter et års tid havde jeg sparet sammen til en Pirat-jolle da jeg var 17-18 år. Jeg gav 1200 kr. for jollen som var min første båd,” husker Jan Ebert. ”Jeg blev simpelthen så bidt af at sejle, at jeg året efter udskiftede Pirat-jollen med en lille 20 m 2 Hansen-spidsgatter og derefter en 30 m 2 Utzon-spidsgatter. Især den sidste var jeg meget glad for, da den bjærgede sig godt i al slags vejr, og fordi det førte til, at jeg lærte Aage Utzon at kende, og besøgte ham flere gange,” fortæller Jan Ebert. ”Så fik jeg interesse for at sejle mere kap- sejlads og købte en af de første finske H-både herhjemme, HD 5, der senere blev udskiftet

med en Elvstrøm-model HD 63. Den sidste havde dog så mange fejl, at værftet måtte tage den tilbage,” fortæller Jan Ebert. DANMARKS YNGSTE JOURNALISTELEV Det lå heller ikke lige i kortene, at den nye unge sejler ville komme til at præge sejlsporten som journalist, meningsdannende testsejler, forfatter og ophavsmand til succesen Molich 10 meteren. Tværtimod startede han temme- lig traditionelt som journalist indtil tilfældet eller skæbnen førte han til det nystartede Bådnyt. ”Jeg startede som journalistelev da jeg var 16 år, og på et tidspunkt var jeg Danmarks yngste journalistelev og blev færdiguddannet som 19-årig. Da mine gamle kammerater fik studenterhue på, da var jeg allerede færdig- uddannet som journalist,” husker Jan Ebert med et tilfreds smil. ”Jeg fik hurtigt et job på Berlingske Tidende, hvor jeg var omkring tre år, inden jeg kom til Gyldendal, fordi jeg synes det var spændende at lave bøger. Der blev jeg forlagsredaktør. Det lyder fint, men svarede mest til at være redaktionssekretær på et blad. Det var dog lidt kedeligt i længden at sidde på et forlag i stedet for at være på en avisredaktion, så efter et par år kom jeg tilbage på Berlingeren og ryk- kede senere til Politiken,” fortæller Jan Ebert om årene, der udviklede ham som journalist.

BÅD 559 | 2020

33

Made with FlippingBook - Online magazine maker