Baad559

Her viser Jan Ebert sin usædvanligt flotte halvmodel af Danmarks hidtil største lystfartøj, den tremastede skonnert ”Atlantide” der var ejet af billedhuggeren Viggo Jarl. Han var en af arvingerne efter industrifyrsten Tietgen.

DEN FØRSTE TEST AF H-BÅDEN ”Jeg blev dog ikke så længe på Politiken, for en dag ringede de fra Fogtdals Blade og fortalte, at de ville starte et sejlsportsblad og at de havde hørt, at jeg selv sejlede. Udsigten til at kunne skrive om sin hobby var så spændende at jeg startede med at skrive for Bådnyt i 1971,” for- tæller Jan Ebert, der f.eks. havde et stort inter- view med Per og Peter Bruun, hvor de var på forsiden om bord i en af de nye serieproduce- rede Spækhuggere, samt en test af H-båden i det nye blads debutnummer. H-båden var kommet til Danmark i 1969 og 1970, da to sejlere fra Veddelev fik leveret hver deres finske H-både D1 og D2, inden Paul Elvstrøm i 1971 så potentialet i den nye klasse- båd og satte den i produktion hos Elvström Boats. SJOV TID I 70’ERNE ”Jeg var den eneste, der i starten vidste noget om sejlsport, så jeg havde meget frie hænder. Jeg var vant til at få noget fra hånden, så jeg skrev en stor del af bladet. Det var en sjov tid,

fordi der virkelig skete meget i dansk sejl- sport i halvfjerdserne indtil oliekrisen. Det var helt fantastisk, hvad der blev bygget af både i glasfiber i den periode,” fortæller Jan Ebert begejstret. ”Jeg arbejdede som freelancere og kunne sidde hjemme og skrive. Jeg sad også meget i min båd og arbejdede. Efter et par år kom Flemming Hansen med om bord på Bådnyt, så vi nu var et team til at lave prøvesejladser. Vi havde et fint samarbejde,” husker Jan Ebert om pionertiden for næsten 50 år siden. BLEV KØBT TIL EBERT ”I 1976 stoppede jeg så på Bådnyt, fordi jeg blev redaktør på det nye Båden i Dag sammen med Per Hjort. Han tog sig mest af det admini- strative og jeg tog mig mere af at skrive. Det var det, jeg synes var sjovt. Jeg havde lært Per at kende på Fogtdals Blade, hvor han var i bogafdelingen sammen med Ludvig Bramsen. De brød så ud og startede deres eget forlag Bramsen og Hjort, der begyndte at udgive en række magasiner,” fortæller Jan om perioden,

hvor der altid var mindst tre månedsmagasiner om både og sejlsport på markedet. ”Vi kørte så Båden i Dag i nogle år indtil bladet blev solgt til Specialbladsforlaget i 1981. Per Hjort og jeg fulgte med over, indtil bladet i 1982 blev solgt til Fogtdals Blade, og gled ind i Bådnyt. Det var kun Tage Voss, der var klummeskribent, der fulgte med til Bådnyt,” fortæller Jan Ebert. ”Jeg gik så ned til Politiken, hvor Steffen Gulmann var direktør, og foreslog ham, at de købte Sejl og Motor. Dette gjorde han så mere eller mindre til mig, og det var jeg selvfølgelig glad for. Det blev lagt ind til Alt om Sport, der var blevet et selvstændigt forlag. Per Hjort kom med, så vi kørte parløb igen,” husker Jan Ebert. PRØVESEJLEDE OVER 100 BÅDE ”Det var sjovt i de år. Især på Bådnyt, hvor jeg prøvesejlede mange både. Jeg tror jeg sejlede over 100 både. Det lærte jeg meget af, f.eks. om hvordan balancen skal være i båden, hvordan et frithængende spaderor skal fungere og for- skellen mellem en smal og en bred hæk. Jeg

BÅD 559 | 2020

34